Markedssang
Bygd: Veblungsnes
Kommune: Rauma
Melodi: Å kjøre vatn, å kjøre ved
Kjelde: Romsdals Budstikke 13.10.1864
Ukjent forfatter. Det står "Indsendt" under tittelen.
I Markedstiden paa Veblungsnæs,
Der er det lysteligt at være;
Naar blot man Penge har som Græs,
Saa kan man faa, hvad man begjærer.
Der trives Handelen meget godt,
Venus og Bakkus dyrkes og saa smaat,
Ja mangen Ungdom lever flaat,
Men derved Handelen ei lider.
Paa Stedet var der et Bedehus,
Som Mange søgte, skjønt uværdigt;
Thi Nogle drak sig et dygtigt Ruus,
Naar de derinde var færdig.
Skjønt dog de Fleste kom ei derind,
Men gjorde heller en liden Sving
Did hen, hvor fer fandtes Brændevin,
Og tømte Glasset til Bunden.
Men mens de gik fra Bedehuset hen,
Ad Gaderne saa mørke og trange,
Da paastaar man der fandtes dem,
Som brugte Fingre lange.
Ja der fortælles, det var ei frit,
At Nogle passede sit grove Snit,
Og gjorde da med Vold Visit
Selv udi Taterens Lommer.
Saa gik de ind paa en Dandsesal,
Hvor Selskabet var meget blandet;
Det skulle forestilles som et Bal,
Men nei, det ligned noe Andet!
Ja der gik Folk baade ud og ind,
Og Alle raabte: bare slip mig ind,
Giv Plads for mig og min Krenolin,
Du ser vel jeg skal frem og dandse!
Og Byens Herrer dandsed i Galop
Med Dalens yndelige Glutter,
Til Gjengjeld Dølen gjorde vilde Hop
Med Byens pyntede Dukker.
De tripped Alle saa net og smukt,
Og Alting dreied sig saa tilslut,
At byens Herrer og Dalens Glut
Blev ret fortrolige Venner.
Men snart begynte en anden Dands,
Da Øllet virkede i Panden;
Jeg tror de tabte Vet og Sands,
For de blev bister som Fanden;
Thi Nogle loved hverandre Tamp,
Og snart begyndte en Nævekamp,
Saa Damerne i en Hast forsvandt,
Og hele Salen var røddet.
En fik sin Frakke ned ad Ryggen flængt,
En Anden kløvet op ad Armen;
Dog saadant sker vel tidt utænkt,
Naar man er med i Allarmen.
Desuden var der vel knapt en Dag,
Der ei uddeltes baade Hug og Slag;
De mest forvovne led Nederlag
Og fik sig sønderrevne Klæder.
Kun Skade der ei var Markedsdag,
Da Sinklar gjæstede Næsset;
Thi der var paa Stedet sikkert da
Han vilde bukket i Græsset.
Ja om han passed paa i Markedstid,
Et Stykke Vei han kunde sparet sig;
Thi Dølens Kniv paa deres Liv.
Den vilde virket meget prægtigt.
