Sangvise om Eresfjords piger
Bygd: Eresfjorden
Kommune: Nesset
Tekst: Hagbø, Anton Larsen
Kjelde: Viser, songar og dikt frå Eresfjord og Eikesdal / Red. Bersvein Leirvoll . s. 118
Min pen jeg tage og skrive en sang,
om Eirisfjords skjønheder mange
vi regne dem maa af den høiere stand.
Og iblandt fornemme de prange
de reiser omkring gjør seg turer i blandt
snart er de i byen og er så galant
på butikker hører de hjemme
og hjemmet sit eget de glæmme.
Du synes vil kanske det er min pligt
at skrive saa meget om andre
thi derved udsætter jeg mig for kritikk
naar jeg midt iblandt dem skal vandre,
og sangeren siger husk først på sig selv.
Før du husker andre og deres feil
saa trur jeg tilkort man vil komme
naar sagen hans egen er omme.
Undskyld mine damer det gaar ikke an,
at ustraffet saadant skal gange
at se paa jers hatter og huer og kram
I brugte i aarevis mange
I burde forandre en fjer eller to
og kanske en sløife på kjolen var go
thi derved forandred du stasen
paa hatten og hele slabrasen.
Du synes vel kanske at det er for groft
at udtale saadant om damer
thi sagen er den at jeg kommer tilkort
hvis sannheten her jeg fremholder
at fremholde saadant som her foregår
blant Eirisfjords damer jeg ikke formaar
da maatte han Bjørnson studere
og kanske han maatte falere.
Tilslut vil jeg sige ros ikke mit værk
ei hellere giv det vanære
og last heller ikke jeg laave skal kjækt
at næste gang skal det bli bedre
og digterens navn faar du vide en gang.
naar damerne synger den nyeste sang
som utstedtes oppe i bygden
en søndag mens han laa paa ryggen.
