Til min hjembygd
Bygd: Veøy (tidl.herred)
Kommune: Molde
Tekst: Olafsen, Arnet
Kjelde: Veøy i fortid og nutid B. 1. / O. Olafsen . - 1926
Langt borte jeg staar og dog saa nær,
jeg synes, jeg er deroppe
en sommerlys kvæld med solglads skjær
over snedækte, skinnende toppe.
De løfter sig steilt fra fjordens fang,
som vasker de furede sider,
og synger i kvælden sin stille sang
om bygden fra urgamle tider.
Du vilde, du fagre, ustadlige fjord,
du vugget min barndoms længsel,
du skvulpet saa stille, du raste saa stor,
du sprængte fjeldenes, stængsel.
Du præget dit folk, du farvet dets sind
i skifte fra smil til taare.
Det skyldes dig fjord med din kastevind,
du lumske, du blide, du haarde.
Der borte er Veøy, det hellige sted,
hvor utalte slegter sover
fra jordlivets slit i gravens fred,
mens askene nynner derover.
Ret foran er Sækken, paa sagaens blad
ved siden av Veøy stilled,
mens Vaagstrandens høireiste tinderad
favner i fjorden sit billed.
Oksen ligger der bred og lat
med steile, skogklædte sider,
den mumler til Tarløisa dovent godnat,
hvor fjorden sig aapner og vider.
Og Skaala og Horja forglemmer jeg ei
med utsyn saa vid og fager
over vand og bygd, over skogklædt hei,
til synet havbrynet tager.
Langs fjorden gaarde som perler paa snor
saa velstelt og venlig smiler.
Jeg mindes jer alle fra syd til nord
og det folk, som derinde hviler.
Jeg fanger det alt i et sidste blik
med tak ifra ungdommens dage.
Gud signe dig Veøy, for hvad jeg fik,
nu har jeg kun mindet tilbake.
