Vestnesvisa eller "Prindsens Modtagelse i Vestneæs"

Update Required To play the media you will need to either update your browser to a recent version or update your Flash plugin.

Bygd: Vestnes
Kommune: Vestnes
Tekst: Lasson, Christian O. K.
Melodi: Jæi sku aa ha løst t'aa gifta mej, san / Hans Allum Også brukt av Margrethe Munte "Dukkene mine"
Kjelde: Syng som folk

Visa er skriven etter Kronprins Carls besøk på Furland i 1856. Visa blei trykt i Aftenbladet og kom seinare som skillingstrykk. Forfattaren var regjeringsadvokat Lasson som ikkje let noko høve gå frå seg til å raljere med vestnespresten Otto Kroghs skriveri i Morgenbladet. Visa blei veldig populær og blei sungen for Kong Haakon, då han besøkte Vestnes i 1935.

I Vestnæs leved dem i landlig Ro, san,

paa Verdens Store dem sig ei forsto san;

dem kunde ikke sige

vist, om Fyrstelige,

sprang paa fire eller gik paa to, san;

for Bisp og Præst san -

er nok belæst san -

men - seer vistnok ud som Folk er flest san.

Da derfor Prindsen paa den Tanke fandt san,

iaar at see sig om paa denne Kant san,

saa man hele Hestlæs

kjøre ned til Vestnæs,

deels med Folk og deels med Proviant san;

Hjerte sprat san,

i hver en Kat san,

aa Præsten - ja han var naa rent desperat san.

Communalbestyrelsen tilhest san,

reed i Spidsen med sin Sognepræst san;

blaae og grønne Frakker

Guttapercha-Kapper -

hver var pyntet som han kunde best san.

Aa Præsten - jo san,

dem kan tro san,

han var vakker i sin "Domino" san.

Endelig kom Prindsen da tillands san,

fulgt af Amtmand og sin Ordonants san,

men paa dem saa Ingen -

Prindsen selv var Tingen:

Ingen brød sig om hans lange Svans san;

med lette Hop san

sprang han op san,

til Præsten, hvor han maatte gjøre Stop san.

"Ordets Herre, ak det er jeg ei san,

men Ordets Tjener her, det er nok mig san,

min Røst er bævende,

for dig lyslevende,

Du elskelige Carl jeg skuer dig san;

skjænk en Dram san,

faa mig Skam san,

ta' di flera slika Gutter fram san".

"Mange vakre Taler har jeg hørt san,

jeg selv for Tungebaandet er ei snørt san,

men nu må jeg tie,

aa kan intet sie;

jeg er rekti overmaade rørt san",

aa det var sandt san,

for Taaren randt san,

ned paa Brystet, klar som Diamant san.

Derpaa Prindsen ifra Steen til Steen san,

sprang paa sine kongelige Ben san.

Almua den kopte,

medens Præsten robte:

"er 'nte Oskars Førstefødte peen san?"

Aa det var sandt sandt san,

men jeg fandt san,

Pastor'n sjøl var like saa galant san.

Aa alle Ting saa ville Fyrsten see san,

aa Præsten vilde gjerne være med san,

aa han fulgte efter

løp av alle Kræfter

til han segna ner bak om et Træ san;

Ingen veit san

hvor det leit san,

aa følge Prindsen naar'n er for feit san.

Endelig var Frokosten servert san,

som Kansel Jervel havde arrangert san,

ikke for at bramme,

men fordi "høistsamme"

"Landhuusholdningen" skul' faa probert san;

aa der var Prat san -

aa mye Mat san,

var sat frem paa Kansel Jervels Fat san.

"Alt Jordisk dog en Ende havde maa san" -

aa Frokosten det havde likesaa san,

men den er temmelig,

vist uforglemmelig

baa' for Præst og dem, som saae derpaa san,

ja nok kan Far san,

være Kar san;

med Prindsen flere Glas han drukket har san.

Paa Vestnæs er det stille nu igjen san,

kan hende tusind Aar paa nyt gaaer hen san,

inden Kongesønner

Vestnæsbygden lønner

med besøg som Fyrste aa som Ven san,

Gu' vet da san,

om alt gaaer bra san,

for samme Præsten kan vi næppe ha' san.